Ungestøtte

Støtte til unge mellem 18 og 22 år.

Støtte og vejledning gennem ungestøtte

Ungestøtte er en indsats efter Servicelovens § 76, der har til formål at støtte og vejlede unge i alderen 18 til og med det 22. år i overgangen til et selvstændigt voksenliv. Indsatsen skal sikre, at unge med særlige behov får den nødvendige støtte til at kunne udvikle sig, trives og mestre hverdagen på egne præmisser.

For unge med autisme og/eller ADHD er der behov for en specialiseret og målrettet indsats, hvor der tages højde for udfordringer i forhold til struktur, sociale relationer, uddannelse og selvstændighed.

Vores ungestøtter har autisme- og ADHD-faglig viden og erfaring, der gør os i stand til at yde målrettet støtte og vejledning i de specifikke udfordringer, som unge med ASF / ADHD kan opleve.


Ungestøtte

Støtte til unge mellem 18 og 22 år.

Formål med ungestøtte

Formålet med ungestøtten er at skabe trivsel, udvikling og selvstændighed. Indsatsen skal støtte den unge i at mestre hverdagen og tage gradvist mere ansvar for eget liv.

Ungestøtten kan blandt andet:

  • Støtte overgangen fra barn til voksen.
  • Hjælpe med struktur, planlægning og overblik i hverdagen.
  • Understøtte uddannelse, praktik eller job.
  • Være en stabil og tryg voksenstøtte i hverdagen.
  • Hjælpe med kontakt til myndigheder, uddannelsessteder og arbejdspladser.
  • Yde støtte i personlige, sociale og praktiske udfordringer.

Indhold i ungestøtten

Indholdet tilpasses den unges individuelle behov og kan omfatte:

  • Støtte til uddannelse, praktik eller beskæftigelse.
  • Hjælp til struktur i hverdagen, fx økonomi, bolig og aftaler.
  • Vejledning i sociale relationer og kommunikation.
  • Støtte til håndtering af diagnoser, følelser og krav i voksenlivet.
  • Hjælp til kontakt med kommune, sagsbehandlere og samarbejdspartnere.
  • Støtte til forældre eller pårørende omkring den unges udvikling og trivsel

Hvem kan få ungestøtte?

Ungestøtte kan bevilges til unge med ASF og/eller ADHD, som har behov for ekstra støtte i hverdagen.

Det kan fx være unge, der:

  • Har vanskeligheder med uddannelse, job eller overgangen til voksenlivet.
  • Har brug for en stabil voksenstøtte med autisme- og ADHD-faglig forståelse.
  • Er isolerede og som føler sig ensomme.
  • Oplever udfordringer i sociale sammenhænge.

Kontakt os

linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram